Pressemeddelelse: 12 nye rejseguides til dig der elsker storbyer – boxquiz.dk

Pressemeddelelse: 12 nye rejseguides til dig der elsker storbyer

Bettina Cronquist

Pressemeddelelse: 12 nye rejseguides til dig der elsker storbyer

De 12 nye rejseguides spiller tæt sammen med din smartphone, så du nemt finder vej til den næste gode oplevelse. Læs her hvordan.  

Danske Box City Guide har nytænkt de traditionelle rejseguides og lancerer i dag en serie på 12 smarte handy rejseguides til dig, der elsker storbyer. De 12 smarte rejseguides kan ligge i lommen og spiller tæt sammen med QR-kodelæseren på din smartphone.  

- Vi ved alle, hvordan det er, når vi besøger en storby. Vi tænker konstant: Hvor skal vi hen nu? Hvordan kommer vi derhen? I de 12 nye rejseguides scanner du de QR-koder, som følger med de nøje udvalgte forslag til gode oplevelser, og så kan du med det samme se, hvordan du kommer derhen, og hvor lang tid det tager. Super smart, siger Bettina Cronquist, idémageren bag Box City Guide.  

I første oplag er 12 af de mest populære storbyer med. Hver storby ligger i en smart lille metalæske, som er nem at have med i lommen og tage frem, når du fx sidder på en café og hviler ud og planlægger næste oplevelse  

Hverken for meget eller for lidt

Til hver storby har vi håndplukket 40 seværdigheder og de bedste tips og tricks, som gør de enten 2 eller 10 dage, du er i byen, overskuelige og underholdende. Frem for hundredevis af sider, hvor det kan være svært at vælge, har vi skåret hver storby til, så du hurtigt får et overblik over de gode kvarterer og de gode oplevelser. Der er oplevelser nok til både det korte weekendophold og den længere storbyferie.  

Teknologi og tradition i skøn forening

- Vi har valgt at tage udgangspunkt i det faktum, at ingen rejser uden deres smartphone i dag. Den er med overalt. Vi bruger den konstant og nu også til hurtigt at finde hen til den seværdighed, restaurant eller det hyggelige kvarter, som Box City Guide anbefaler, siger Bettina Cronquist.  

Hvad er der i en Box City Guide?

Box City Guide ligger i en lille smart sort æske. I hver æske er der 40 kort med spændende oplevelser og QR-koden, som fortæller dig, hvordan du kommer derhen. Det store oversigtskort giver dig hurtigt et overblik over alle de seværdigheder, som vi anbefaler dig at se, mens du er i storbyen.  

Æsken måler 6 x 6 x 3 cm. Vejl. uds. 59,95 kr.  

Køb dem på www.boxquiz.dk, i Arnold Busck og masser af andre boghandlere landet over fra i dag.  

Om Box City Guide

Box City Guide er lanceret i 2017 og designet af Bettina Cronquist, som også har designet de små sjove quiz spil i metalæsker fra Box Quiz siden 2012. Læs mere på https://boxquiz.dk/collections/rejseguides



Tidligere i bloggen Nyt i bloggen


Skriv en kommentar

Har du et spørgsmål?

Klik her og send os en sms!

21 39 31 04