Glad for jul året rundt - Puslespilsbutikken i ❤️ af Helsingør

Glad for jul året rundt

Det er 30 grader udenfor, solen står højt på en skyfri blå himmel og hvem tænker så på jul? Det er der faktisk mange som gør, for det er ret udbredt at glæde sig til jul lige fra den slutter i december til den begynder igen i ... oktober eller november.

Her hos Box Quiz elsker vi jul, og jeg arbejder selv med julen hele året. Julen skal planlægges, og der skal være nogle gode gaveideer i butikken at lægge under juletræet. Og jeg kan se, at ting med jul som motiv sælger hele året.

Puslespil med julemotiv er bl.a. meget populære hele året. Når du lægger et puslespil med julemotiv, kan du hygge dig med julemotivet i lang tid, og du behøver ikke pynte op for at komme i julestemning, når det er helt uden for julesæsonen. Du kan med andre ord nyde julen bare med 500 brikker på bordet og så glæde dig til at nisserne og de store røde julehjerter kan komme frem.

Quizspil om jul er også meget populære hele året. En af de helt store og meget danske traditioner er julekalenderne på TV i december på efterhånden rigtig mange tv-kanaler. 24 afsnit samme tid hver aften, hvor de første afsnit tit handler om, at julen i år nok slet ikke bliver til noget, men de sidste afsnit handler om, at det alligevel lykkes nogen at redde julen - også i år. Py ha! Og så kan julefreden sænke sig.

Hvor mange julekalendere har du set? Du kan i hvert fald hygge dig med dem i Quizspil om Julekalender fra Box Quiz, for der har jeg sørget for, at de fleste julekalendere er med, både dem for voksne og dem for børn, som jo i virkeligheden også er for voksne.

Previous post
Next post
Back to Puslespilsbutikkens Blog

Leave a comment

Please note, comments must be approved before they are published