gør det en forskel at være optimist?
Ja, det viser et nyt studie fra USA. Hvis vi kan vende de negative tanker til positive, takler vi også problemer på en helt anden og enklere måde. Problemer får ganske enkelt ikke lov til at fylde så meget i optimisters liv. Og så kan vi med stor sandsynlighed leve længere.
hvad er optimisme?
Optimisme er det samme som at være håbefuld. Det er at have og bevare troen på det gode i de mennesker, du omgiver dig med, og det er den faste tro på, at du får succes og opnår gode resultater. Det fx troen på, at du rent faktisk vinder i Lotte eller i et andet spil. Forskellen her er bare, at hvis du så taber, så fylder tabet ikke så meget. Du kommer hurtigt videre til næste nye mål, hvis du er optimist. Hvis du derimod er pessimist, så lader du dig fastholde i det negative og de ikke-så-gode resultater, og du mister den bevægelse og dynamik i livet, som optimister har så stor glæde af.
Længere nede får du nogle tips til at blive gladere og mere optimistisk hver dag.
kan jeg lære at blive optimist?
Ja, og du kan starte lige her. Hvad ser du:
Et halvfyldt glas eller et halvtomt glas? Hvis du er typen, som ofte ser det halvtomme glas, viser undersøgelsen, at det er fordi, du sjældent har store forventninger til det, der kommer til at ske. Hvis du derimod kan få øje på det halvt fyldte glas, så er du jo allerede halvvejs i mål, og det er da en god start.
hvorfor er optimisme interessant?
Det er det, fordi hvis du er optimist, så kommer du nemmere igennem hverdagen, ja livet. Du har nemmere ved at sige ja, og du er ikke bange for det, for du tror jo på, at der kommer til at ske noget godt. Du sover bedre om natten, for du bekymrer dig mindre. Og du bliver også bedre til at vælge det, som er bedst for dig selv fx sundere mad og sundere livsvaner helt generelt. Krop, sind og sundhed hænger uløseligt sammen med et godt liv og, viser undersøgelsen, et længere liv.
Du kan læse om studiet her på engelsk.
tips til at blive mere optimistisk
Kommentarer bliver godkendt, før du kan se dem her