Det starter med en kaotisk bunke brikker - Puslespilsbutikken i ❤️ af Helsingør

Det starter med en kaotisk bunke brikker

Hvad lavede du, når du ikke ser fjernsyn om aftenen? For tiden lægger de nye puslespil med 1000 brikker, som er på vej fra handmadeliving. Jeg er absolut ingen haj til puslespil. Det kan jeg lige så godt indrømme med det samme.

Alligevel lægger jeg et ind imellem, og det er det samme hver gang: Jeg er dybt optaget, hører næsten ikke når nogen taler til mig og jeg skal liiiige finde den der brik. Jeg synes, at det giver mig en enorm ro at lægge puslespil, og jeg synes, at det er sjovt at lede efter den helt rigtige brik.

Lægger du puslespil? Det første jeg er gået i gang med fra den nye serie fra handmadeliving er Svinedrengen. Motivet på puslespillet er prinsessen, som er blevet fristet af svinedrengens pris for spillegryden. Prisen er 10 kys. Så er spillegryden hendes. Det er jo den gryde, som kan spille Ach du lieber Augustin med små bjælder, ikk'? Det er et af H. C. Andersens mest fantastiske eventyr, og jeg synes, at motivet er lige så eventyrligt, som selve eventyret.

Hver gang jeg går i gang med et nyt puslespil, overvejer jeg nøje, hvordan jeg skal starte. Skal jeg begynde med kanten eller kaste mig over selve motivet?

Som du kan se på billederne nedenfor, så startede jeg med selve motivet. Prinsessens pink kjole kaldte ligesom på mig i det der kaos af puslespilsbrikker, som er mest blå, grønne og brune. Den pink kjole med de hvide flæser ver nogenlunde nem at sortere fra, så jeg syntes, at det virkede oplagt. Bagefter kom kom det røde tegltag på slottets tårn, så prinsen forklædt som svinedreng i den blå frakke og til sidst den gris, som kiggede på alt kysseriet.

Svinedrengen er et af 7 puslespil, som jeg selv har designet og producerer under mit andet mærke, handmadeliving. Jeg viser dig de andre 6 puslespil i løbet af de kommende uger. Alle de nye puslespil fra handmadeliving ligger klar i butikken omkring den 15. november, og jeg vil gerne nå at lægge så mange af puslespillene som muligt. Også selvom de alle har 1000 brikker.

Puslespil Svinedrengen med 1000 brikker fra handmadeliving  Puslespil Svinedrengen med 1000 brikker fra handmadeliving  Puslespil Svinedrengen med 1000 brikker fra handmadeliving  Puslespil Svinedrengen med 1000 brikker fra handmadeliving  Puslespil Svinedrengen med 1000 brikker fra handmadeliving   

Hvordan starter du, når du lægger puslespil? Selvom et puslespil starter noget kaotisk, så ender det jo i den skønneste orden med et smukt motiv, som man roligt kan være stolt af at have lagt, ikk'?

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.